Det vigtigste budskab her er forebyggelse – man skal overvåge forholdene, uddanne medarbejdere og ledere samt forberede sig, inden symptomerne opstår, for at beskytte medarbejderne, driften og miljøet. I takt med at udsættelsen for varme og røg stiger, står organisationerne over for stadig større risici med hensyn til sikkerhed, sundhed, produktivitet og forretningskontinuitet.
1. Hvad arbejdsgivere bør gøre nu for at beskytte medarbejderne mod røg- og varmerelaterede sygdomme, træthed og skader
Uddannelse og træning af arbejdsgivere, medarbejdere og ledere – enten gennem interne fagfolk eller via risikostyringsorganisationer som f.eks. EFI Global – er en afgørende del af en beredskabsplan. Det sikrer, at de forstår de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med både varmestress og udsættelse for røg fra skovbrande, at de opretholder programmer til vurdering og styring af disse farer, at de kan genkende symptomer, forstå risikofaktorerne og ved, hvordan de skal overvåge og reagere, når symptomer opstår.
Organisationer bør holde øje med vejrvarsler og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed, AQI, PM2,5) for at kunne tilpasse deres beskyttelsesforanstaltninger. I forbindelse med varmestress omfatter dette blandt andet at stille skyggefulde eller afkølede hvileområder til rådighed, sørge for vand og elektrolytter samt udarbejde arbejds- og hvileplaner, mens håndteringen af røgpåvirkning er lidt anderledes. Mere hensigtsmæssige tiltag vil være at overvåge tærskelværdierne for luftkvalitet, begrænse anstrengende udendørs arbejde, tilbyde hvileområder med renere luft og anvende åndedrætsbeskyttelse, når det er nødvendigt. Under hele forløbet bør medarbejderne overvåges for tidlige tegn på udsættelse for varme eller røg, og arbejdsbyrden, tidsplanerne eller bemandingen bør tilpasses, efterhånden som forholdene forværres, og hvis det bliver nødvendigt, bør beredskabsprocedurerne iværksættes straks.
Flere organisationer stiller værdifulde ressourcer og værktøjer til rådighed, herunder (men ikke begrænset til) Arbejdssikkerheds- og Sundhedsadministrationen (OSHA), Det Nationale Institut for Arbejdssikkerhed og Sundhed (NIOSH) og Den Amerikanske Forening for Arbejdsmiljøhygiejne (AIHA).
Eksempler på ressourcer vedrørende varmestress omfatter:
- OSHA/NIOSH-appen »Heat Safety Tool« (OSHA-NIOSH) | Varmestress | CDC
- AIHA-appen om termisk stress Termisk (varme) stress | AIHA
- Retningslinjer fra OSHA, NIOSH og AIHA om forebyggelse af varmerelaterede sygdomme
Det er vigtigt at være klar over, at vurdering af varmestress på arbejdspladsen kan være kompleks. Både OSHA og NIOSH angiver Wet Bulb Globe Temperature (WBGT) som den foretrukne metode til vurdering af varmestress på arbejdspladsen, da den tager højde for faktorer som strålevarme, luftbevægelse, luftfugtighed og miljøforhold. OSHA/NIOSH Heat Safety Tool bruger varmeindekset som et praktisk screeningsværktøj, men inkluderer ikke WBGT og erstatter ikke WBGT-baserede vurderinger, hvor en mere omfattende evaluering er påkrævet. AIHA-appen tilpasser resultatet til en estimeret WBGT-værdi.
2. Hvad er de største sikkerhedsrisici forbundet med langvarig udsættelse for røg og varme?
Den største risiko er indvirkningen på arbejdstagernes sundhed og trivsel, hvilket også kan medføre et fald i både fysisk kapacitet og kognitiv ydeevne, hvilket i sidste ende fører til en øget risiko for fejl begået af arbejdstagere, arbejdsskader samt negative konsekvenser for sundheden, miljøet og produktionen.
Langvarig udsættelse for varme og røg fra skovbrande kan medføre både akutte og kroniske helbredsmæssige konsekvenser, herunder irritation af luftvejene, belastning af hjerte-kar-systemet, dehydrering, varmerelaterede sygdomme og potentielt livstruende tilstande såsom hedeslag.
Set ud fra et arbejdsmiljømæssigt perspektiv øger medarbejdernes forringede helbred også risikoen for konsekvenser i form af nedsat situationsbevidsthed, forringet beslutningstagning, langsommere reaktionstider og driftsfejl, hvilket kan føre til arbejdsulykker samt forstyrrelser i miljøet eller produktionsprocesserne.
3. Hvordan påvirker røg og varme den fysiske og kognitive ydeevne på arbejdspladsen?
Udsættelse for røg fra skovbrande kan nedsætte åndedrætsfunktionen, øge belastningen på hjerte-kar-systemet og mindske ilttilførslen til vævet. Arbejdstagere kan opleve træthed, åndenød, nedsat udholdenhed, koncentrationsbesvær og langsommere beslutningstagning.
Varmestress kan yderligere forværre disse virkninger gennem dehydrering, elektrolytubalance og forhøjet kropskernetemperatur. Disse tilstande er forbundet med mange af de ovenfor nævnte, såsom nedsat opmærksomhed, nedsat dømmekraft og nedsat fysisk arbejdsevne.
Mulige sundhedsmæssige virkninger forbundet med udsættelse for røg fra skovbrande
- Irritation af luftvejene
- Nedsat lungefunktion
- Kardiovaskulær belastning
- Udsættelse for kulilte
- Potentiel øget risiko for sygdom på lang sigt
Mulige sundhedsmæssige virkninger forbundet med varmestress
- Varmeudslæt
- Varmekramper
- Varmeudmattelse
- Væskemangel og elektrolytforstyrrelser
- Varmeslag, som kan være livstruende
4. Hvilke proaktive strategier kan arbejdsgivere iværksætte med det samme?
Det kan være så simpelt som at informere, overvåge og forberede sig. Hvad angår informationsdelen, skal man sørge for at øge bevidstheden og uddannelsen, så medarbejdere og ledere forstår de sundhedsmæssige konsekvenser af udsættelse for varme og røg, de tidlige advarselstegn og symptomer samt beskyttelsesforanstaltninger og beredskabsforanstaltninger.
Med henblik på overvågning er det afgørende at få disse programmer til et punkt, hvor de understøtter en enkel, men effektiv overvågning af både miljøforhold som temperatur, luftfugtighed, WBGT, luftkvalitet (AQI/PM2,5) og vejrudsigter samt arbejdstagernes symptomer og tegn på varmerelaterede sygdomme.
Hvad angår forberedelsesfasen, har mange organisationer allerede planer for forebyggelse af varmerelaterede sygdomme, men ved at opfriske medarbejdernes bevidsthed, gennemgå procedurerne og kontrollere beredskabet kan effektiviteten forbedres betydeligt under ekstreme vejrforhold. Derudover har røg fra skovbrande historisk set måske været et sjældent eller overset problem for mange organisationer. De seneste skovbrandsæsoner har imidlertid vist, at røgens påvirkning kan strække sig hundreder eller endda tusinder af miles fra brandstederne. Arbejdsgivere bør indarbejde røgovervågning, beredskabsplanlægning og uddannelse af medarbejderne i de eksisterende programmer for miljø, sundhed og sikkerhed.
5. Hvorfor er beredskab nu afgørende for medarbejdernes sikkerhed og produktivitet?
Ekstreme hedebølger og episoder med røg fra skovbrande, som angiveligt forekommer stadig hyppigere, kan påvirke både arbejdslivet og fritidsaktiviteter. Medarbejdere, der forstår farerne, genkender symptomerne tidligt og ved, hvornår de skal gribe ind, har langt større chancer for at forhindre alvorlige konsekvenser.
Beredskabet rækker langt ud over arbejdspladsen, da det er lige så vigtigt for at beskytte arbejdstagere, familier og lokalsamfund under de stadig hyppigere hedebølger og røgudbrud.
Et personligt eksempel understreger vigtigheden af dette punkt. Et medlem af min familie oplevede betydelig varmestress under en sportsaktivitet for nylig om morgenen. Selvom lufttemperaturen kun lå på omkring 80°F i fuld sol, var luftfugtigheden tæt på 95 %, hvilket skabte forhold, der væsentligt øgede varmestressen under ekstreme arbejds- eller træningsbelastninger. Symptomerne omfattede kvalme, svimmelhed, opkast, svaghed, kraftig svedtendens og tørst. Heldigvis blev der hurtigt ydet hjælp, og personen kom sig fuldstændigt.
Denne oplevelse viste, at manglende akklimatisering efter et hurtigt skift fra køligt til varmt, fugtigt vejr, utilstrækkelig væskeindtagelse samt manglende evne til at vurdere miljøforholdene og tilpasse den fysiske arbejds- og træningsbelastning udgjorde en kombination af væsentlige risikofaktorer. Med større bevidsthed og bedre forberedelse minimeres risikoen, og hændelsen kunne sandsynligvis have været undgået helt.
Referencer
- OSHA-NIOSH-appen »Heat Safety Tool« (CDC)
https://www.cdc.gov/niosh/heat-stress/communication-resources/app.html [cdc.gov]
- OSHA-ressourcer til forebyggelse af varmerelaterede sygdomme
https://www.osha.gov/heat [osha.prod….ce.dol.gov], [osha.gov]
- OSHA’s tekniske håndbog: Varmestress og WBGT-vurdering
https://www.osha.gov/otm/section-3-health-hazards/chapter-4 [osha.gov]
- AIHA-vejledning om varmestress
https://www.heat.gov/data-tools/aiha-heat-stress-application/ [HEAT.gov]
- NIOSH’s vejledning om røg fra skovbrande
https://www.cdc.gov/niosh/outdoor-workers/about/wildfire-smoke.html [cdc.gov]
- EPA: Ressourcer om skovbrandsrøg og sundhed
https://www.epa.gov/wildfires/wildfire-smoke-and-health-factsheets [epa.gov]
Tags: arbejdsmiljø, røg, skovbrande
Cynthia Eghbalnia, MPH, CIH, CSP
Seniorrådgiver i industriel hygiejne