Ifølge FN's miljøprogram (UNEP) står byggebranchen for 38 % af den samlede globale energirelaterede CO2-udledning, og nogle skøn tyder på, at investeringer i en mere modstandsdygtig infrastruktur kan spare menneskeheden for "hele 4,2 billioner dollars i skader som følge af klimaforandringer". Denne blog vil fremhæve nogle af mulighederne for at indføre modstandsdygtighed i bygningsdesign, hvilket vil hjælpe med at opfylde New Zealands fremtid med lave emissioner og modstandsdygtighed over for klimaændringer.
For nylig læste jeg en glimrende studenteropgave om at forbedre modstandsdygtigheden i vores byggede miljøer. Artiklen beskrev og forklarede nogle gode ideer og koncepter, som alle var gennemtænkte og opnåelige, men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det er lidt som at parkere en ambulance på bunden af en skrænt. Hvis branchen mener det alvorligt med at reducere vores påvirkning af planeten, er vi som designere nødt til at gøre mere for at styrke bygningers modstandsdygtighed i den indledende designfase.
Indbygget kulstof
Der er to typer kulstofudledning i forbindelse med byggeri: indbygget og operationel. Indbygget kulstof dækker over udvinding af råmaterialer, fremstillingsprocessen og den transport, der kræves for at distribuere produktet. Driftsmæssige kulstofemissioner er overvejelser efter byggeriet, f.eks. opvarmning, ventilation og strømforbrug.
Mange mennesker er ikke klar over, hvor stort det indbyggede CO2-fodaftryk er i byggeriet. Det udgør næsten 40 % af de samlede globale udledninger, så det er enormt. De forskellige typer materialer, der bruges i byggeprocessen - mursten, beton, stål, glas, træ og plast - skal alle fremstilles, transporteres og distribueres. Og mens pris og tilgængelighed ofte begrænser muligheden for lokalt producerede alternativer, har mange af disse produkter en tendens til at komme fra en lang række fjerntliggende steder i verden.
Modstandsdygtig ved design
Bygningsingeniører og arkitekter er i en unik position til at påvirke design og specifikation af nye byggeprojekter. Deres viden og ekspertise kan bruges til at skabe mere modstandsdygtige strukturer, der reducerer CO2-udledningen i hele bygningens levetid. Og selv efter opførelsen skal der tænkes og tages hensyn til vedligeholdelse, ændringer eller planer om udvidelser samt overvejelser om nedrivning og bortskaffelse af materialer.
Så hvordan kan vi som bygningsdesignere forbedre os? Hvad kan vi gøre for at reducere det indbyggede kulstof i vores design og specifikationer? Kunderne efterspørger i stigende grad byggemuligheder med lavt kulstofindhold, men de skal overbevises om, at disse alternative produkter er lige så egnede og lige så holdbare. I årenes løb har jeg samarbejdet med nogle få kunder, som - selv om de var særligt begejstrede for en simpel økohuskonstruktion - havde til hensigt at importere byggematerialer til deres projekter fra Europa og Nordamerika, hvilket øgede CO2-fodaftrykket eksponentielt.
De vigtigste overvejelser om design af modstandsdygtige bygninger falder ind under tre overskrifter:
- At finde kulstoffattige alternativer til byggematerialer - Beton er billigt og nemt at fremstille, men står for ca. 7 % af den globale kulstofudledning. En håndgribelig reduktion af betonens CO2-udledning kan være så enkel som at vælge en beton med lavere styrke, hvor det er muligt. Murværk med lavt kulstofindhold, som ofte er lettere og har fremragende termiske egenskaber, er også bredt tilgængeligt på markedet. Træ er en god erstatning for beton og stål i lavt byggeri; det kommer fra bæredygtige kilder i New Zealand og binder kulstof. Moderne produktionsteknikker gør det muligt at bygge laminerede træbjælker i stort set alle størrelser og former, hvilket giver en fantastisk ydeevne og arkitektonisk appel - med den ekstra fordel, at det er nemt at arbejde med på stedet.
- Genbrug og genanvendelse - Genbrugte stål-, glas-, keramik- og plastprodukter giver fremragende muligheder for udvendig beklædning, vægpaneler, tagsystemer, fliser, stålkonstruktioner og meget mere.
- Køb lokalt - Transport spiller en stor rolle for mange byggeprodukters CO2-udledning. Hvor det er muligt, skal vi købe ind tættere på hjemmet, hvilket også støtter den lokale økonomi.
Fremtiden
I New Zealand er der utallige eksempler på fem- eller seksetagers bygninger, hvor store træfremstillede bjælker er blevet brugt i stedet for stål eller integreret som en del af et hybridsystem. Træ har en lav isoleringsevne, er lettere, nemt at justere og klarer sig godt under et jordskælv, når det udformes i overensstemmelse hermed. Der er økonomiske fordele, da træ er meget lettere at arbejde med og installere, hvilket reducerer antallet af specialiserede håndværkere.
For at indføre modstandsdygtighed i bygningsdesignet er vi nødt til at specificere lokalt indkøbte produkter med lavt kulstofindhold, hvor det er muligt, og sørge for at genbruge, genanvende og reducere affald. Vi skal bevæge os væk fra vores "smid-væk"-mentalitet og forbruge færre ressourcer. Så til støtte for branchens mundtlige forpligtelser til bæredygtighed og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) initiativer, lad os begynde at tænke over, hvordan vi kan designe bygninger med en længere levetid og en fremtid i morgendagens verden.
> Få mere at vide - læs om EFI Globalsstrukturelle, civile, geotekniske og retsmedicinske ingeniørløsninger til det newzealandske marked, eller send en e-mail til [email protected]
Tags: bygning, teknik, New Zealand