Nye teknologier og robotsamlinger baner vejen for, at automatisering bliver en meningsfuld del af livet. Effektivitet, sikkerhed, produktivitet og bekvemmelighed er nogle af grundene til den øgede afhængighed af sådanne teknologier. Fra et økonomisk perspektiv giver det mening: Maskiner får ikke influenza, de kommer ikke til skade eller holder ferie, og de er ikke i stand til at foretage fejlvurderinger. Men så længe mennesker er involveret i design, vedligeholdelse, reparation og systemopdateringer, er det langt fra risikofrit at bruge robotter.
Populære robotteknologier
I 1969 opfandt robotpioneren Victor Scheinman "Stanford-armen" - en seksakset helelektrisk leddelt robot, der indeholdt roterende led. Den demonstrerede potentialet for, at robotter kunne udføre komplekse opgaver som svejsning, pakning og samling. Leddelte robotter er designet til at efterligne funktionaliteten i en menneskearm og har 2 til 10 drejeled - hvert ekstra led muliggør en større grad af bevægelse.
Forestil dig dette: To robotter, der ligner maskinarme, står side om side ved en salatbar og tilbereder en middelhavssalat. Kokken Ilan Barniv, der oprindeligt er bager fra Jerusalem, lærer robotterne at omdanne hans opskrifter til hovedretter. Robotterne forfiner deres færdigheder ved at lære af kokken Barniv. Efterhånden som hver robot får mere viden, deles den med den anden robot, og alt dette vil i sidste ende blive delt med fremtidige robotter i kokkens restaurantkæde. Faktisk er dette en scene fra det virkelige liv, som udspiller sig på en restaurant ved navn Bonapita i West Roxbury, MA; begge robotter er en del af en ny generation af smarte robotter, som bruger kunstig intelligens til løbende at lære, tilpasse sig og forbedre deres præstationer.
Andre nye teknologier er allerede almindelige i nogle miljøer. På et universitetsområde kan du f.eks. se robotter på seks hjul, der leverer mad, kendt som autonome mobile robotter (AMR'er). AMR'er træffer beslutninger i realtid ved hjælp af sensorer og kameraer, som giver dem information om omgivelserne. En anden teknologi, automated guide vehicles (AGV'er), er de robotter, der kører fra gang til gang for at opfylde ordrer på et Amazon-lager. Endelig fungerer samarbejdende robotter (cobots) ved siden af eller direkte sammen med mennesker og er designet til at reducere manuelle, farlige og anstrengende opgaver i den menneskelige arbejdsgang.
Vækst i industrien
Robotmarkedet vokser og vil sandsynligvis fortsætte med at vokse eksponentielt, ifølge GlobalData, et London-baseret dataanalysefirma. I en rapport fra GlobalData står der, at markedet genererede 45,3 milliarder dollars i 2020, og branchen forventes at vokse med en samlet årlig vækstrate på 28 % mellem 2021 og 2030. I 2030 forventes branchen at generere mere end 500 milliarder dollars.
Branchen kan opdeles i to hoveddele - industrirobotter og servicerobotter. Servicerobotter hjælper mennesker med opgaver som håndtering af eksplosiver, brandslukning, levering på hospitaler osv. Selvom potentialet for servicemarkedet viste sig at være større end det andet, forventes det, at industrirobotter vil blive taget i brug og vokse hurtigere i løbet af det næste årti.
Farer ved anvendelse af robotter
Ifølge en manual udgivet af Occupational Safety and Health Administration (OSHA) viser undersøgelser, at mange robotulykker sker under samling, installation og afprøvning, hvor medarbejderne først udsættes for robottens anvendelse - ikke under normale driftsforhold.
OSHA har identificeret flere farer, som robotter udgør for mennesker. Kontrolfejl er f.eks. fejl i kontrolsystemet, der kan skabe uberegnelig adfærd eller en stigning i maskinens farlige energi. Mekaniske farer kan også resultere i uventet drift, hvilket gør robotten uforudsigelig og farlig. Robottens strømsystemer kan forstyrres og føre til funktionsfejl, hvilket øger risikoen for elektrisk stød eller brand.
Yderligere risici omfatter forkert installation, miljømæssige årsager eller interferens, der kan påvirke en robots ydeevne, uautoriseret adgang til et beskyttet område eller en lang række menneskelige fejl, som f.eks. forkert programmering, grænseflade eller vedligeholdelse.
Eksempler på risici
I et tilfælde, i 2018, brød en robot bygget af madleveringstjenesten Kiwi i brand på grund af en menneskelig fejl. Et defekt batteri var blevet sat ind i robotten, hvilket forårsagede termisk løbskhed - en af de primære risici forbundet med litium-ion-batterier. Hvis et batteris indre temperatur overskrider en bestemt grænse, opstår der termisk løbskhed, som kan ødelægge batteriet eller starte en brand.
En stor online-købmand i Andover, Storbritannien, havde investeret kraftigt i automatisering for at fremskynde hjemmeleveringen. I 2019 opstod der en brand i deres lager, da en fejl i en batteriopladningsenhed fik en robot til at bryde i brand. Ilden brændte i fire dage og ødelagde stedet. To år senere brød det samme sted i brand igen på grund af en fejl, der fik tre robotter til at kollidere.
I august 2021 meddelte General Motors endelig, at de ville tilbagekalde alle Chevrolet Bolt, som de nogensinde havde fremstillet, på grund af en række brande, der havde ramt Bolt-modellerne. Virksomheden sporede problemet til to defekter i bilernes batterier, som muligvis var forårsaget af en forkert justeret fabriksmonteringsrobot.
Subrogation og afhjælpning
I tilfælde som når et batteri ikke fungerer og selvantænder, batteriopladeren ikke fungerer, robotter kolliderer tilfældigt, eller en monteringsrobot var forkert justeret eller forkert programmeret, er det vigtigt at overveje subrogation. Sikring og beskyttelse af bevismateriale er afgørende.
Afhjælpning er også vigtig at huske på. Virksomheder med robotter er typisk store, og indtægtstabet er ofte betydeligt. Det kræver, at man samler et team af miljøeksperter, bygningskonsulenter og udstyrsingeniører for at sikre korrekte genopretningsprotokoller, indtil anlægget er fuldt ud genoprettet.
Få mere at vide > besøg efiglobal.com eller se en udvidet version af denne artikel her.
Tags: produktion, risiko, teknologi